Spindeweekend med Spindeforeningen

Dagen i dag skal bruges på, at pakke! Der pakkes i lange baner, både personlige fornødenheder, rok og uldfiber, samt rødvin til lørdag aftens hygge ved pejsen på Kiersgaard i Højer.

Lokalafdelingen i verdens bedste forening afholder nemlig Spindeweekend, og det er vist ikke nødvendigt at fortælle, at jeg glæder mig HELT VILDT!!!!!

De personlige fornødenheder og sengetøjet er hurtigt pakket, men det, der tager oceaner af tid, og volder store overvejelser at pakke ned ( og som nok også kommer til at fylde mest) er hvilke spindefibre man skal tage med.......? For sæt nu man lige præcis ikke fik pakket den fiberblanding ned, som man fik mest lyst til at spinde af :-)
Til de læsere, der ikke er spinde-entusiaster, kan jeg oplyse, at ens yndlings-fiberblanding kan skifte fra dag til dag......ja sågar fra det ene øjeblik til det andet..... Så det er skam en alvorlig sag, at planlægge fiber-nedpakning til sådan en weekend :-)))))

Som jeg beskrev i det forrige indlæg, så har Lis og jeg kartet- og kartet- og kartet i lange baner, bogstaveligt talt. Det lækreste uld af forskellige fåreracer.
I aftes fik vi pakket uld-skyerne i poser og sat et lille mærkat på, så det er parat til at komme med til Kiersgaard. Det kunne jo snildt hænde, at nogle spindere faldt for de bløde skyer, eller havde glemt yndlingsblandingen derhjemme. Så er der nemlig mulighed for, at købe de lækre fibre af Lis.

Ligeledes tager Lis også de SKØNNESTE  og SMUKKESTE fåreskind med....også til salg.
Skindene er ny garvede i løbet af foråret, og jeg HAR ladet hænderne glide over de ualmindeligt lækre skind.
Jeg købte et skind sidste år, og I LOOOOOVE it!!!!!



Tilbage for mig er så bare lige fiber- spørgsmålet.....skulle jeg også lige tage noget BFL med?....eller måske babycamel ? Eller hvad med merino-silkeblandingen fra forrige år? Måske jeg også kunne nå at karte en spændende blanding af moskus-silke-bambus....eller hvad med min elskede gotlænder-finuldsblanding? Eller....eller.....eller?????? (gad vide om jeg bliver færdig inden sengetid.....:-)))))) )

Ha en dejlig og skøn weekend derude i blog-land

Uld-uld-uld

Jeg arbejder lige for tiden en del i uld. Både her på matriklen, hvor der på det seneste har været gang i rokken, men også hos en god veninde, der selv har får.

Veninden er selv spinder, og gør sig mange tanker om, at krydse forskellige gode uldracer til får, der producerer rigtig fint, blødt og spindegnet råuld.

Henover sommeren har jeg vasket rigtig meget af hendes uld på den økologiske måde, der også kaldes Fermented Suint Method.

Dvs, at den sorterede råuld ligger nogle dage i naturligt tempereret vand i en bøtte med låg på. Uldens indhold af lanolin og sved fra fåret, får vandet til at gære, og netop den process renser ulden på en meget skånsom, men yderst effektiv metode, idet der dannes naturligt sæbe i uldsuppen uden at der skal tilsættes noget som helst! 

Derefter skylles ulden 3-4 gange i koldt vand og lægges til tørre. Jeg bruger et tørrestativ med hønsenet, det giver god luft til den våde uld.

Ulden lugter absolut ikke godt, når det kommer op af " mødding-vandet", men lige så snart det er helt tørt dufter det på magisk vis rent og friskt....og uden spor af gæret uldsuppe :-)

Uldsuppen genbruges resten af sommeren hos mig, og bliver bare mere og mere effektivt rensende for hver gang

Ulden filter på ingen måde, og bliver usædvanligt blødt og rent efter denne behandling. Jeg er i hvert tilfælde MEGET begejstret over denne nemme måde at vaske rå-uld på.

Jeg har set en anden spinder kalde det "Uldvask for den dovne"...........

I løbet af et par aftener har min veninde og jeg så teset og kartet en del af ulden, og hold da op en gang lækre, bløde uldbatts der kom ud af det! Blødt og let som en sky blev det, efter 3 gange igennem hendes elektriske kartemaskine. Man fik helt lyst til bare at sætte sig til rokken og gå i gang med at spinde!

Så det tror jeg at jeg vil gøre i dag.....spinde altså. Dog desværre ikke af de lækre skyer, men af noget UFO-uld.....for jeg SKAL altså have nedbragt fibermængden her i huset, før jeg må købe nyt.

Kender du også den situation?

God dag til jer derude :-)

Lidt er bedre end ingenting

Det har været så som så med kreativiteter her hos mig. Manglende overskud og især manglende lyst har været overskriften det sidste lange stykke tid......

Og så spurgte bedsteveninden om jeg havde lyst og overskud til at sy lidt dukketøj til hendes barnebarns  højt elskede dukke. Lille Ida bliver snart 3 år, og dukkebarnet havde kun en dåbskjole at skifte med!

Det er selvfølgelig uholdbart, at have et lille dukkebarn uden tøj at skifte med, og samtidig var det et lille overskueligt projekt for mig. Jeg havde god tid, så jeg gik stille og roligt i gang med at planlægge og købe lidt stof.

Nu kan syning af dukketøj virke som "a piece of cake" for mange , der godt kan lide at sy. Men som jeg har det lige nu, var det en større mundfuld, selvom jeg også godt kan lide at sy. Og jeg valgte at sige ja, så jeg kunne komme ud af det dødvande jeg befandt mig i .

Derfor har jeg de sidste 2 1/2 uge hygget mig med disse småtterier. Jeg er gået til og fra, som trætheden har meldt sig og krævet et lille hvil, men jeg har virkelig også HYGGET mig med at sy. Jeg har tænkt på hvor glad lille Ida ville blive, og hvor glad hun er for lille dukke Sif, som jeg lavede til hende sidste år.

Så nu håber jeg at tøjet falder i god jord, hos en lille sød fødselar.

Jeg ved, at mormor glæder sig rigtig meget til at give gaven.
- og jeg er ganske stille ved at finde lidt lyst til at strikke og spinde igen i det små, for her i huset tager jeg en dag ad gangen og forsøger at finde glæden i nuet :-

Fravær her på bloggen

Jeg vil desværre stadig et stykke tid endnu være fraværende her på bloggen. Det skyldes at jeg, som lyn fra en klar himmel pludselig røg helt ned i et dybt hul! Har åbenbart alligevel ikke kunnet undvære min mangeårige behandling med anti-depressiv medicin......for f.... da også!

Havde det ellers super-super godt med at komme ud af det, men glæden vrede kun ca 3 måneder. Så længe er medicinen åbenbart stadig i kroppens celler....

Men jeg vender tilbage igen, når jeg har det bedre og har fået lidt overskud igen. jeg følger med på sidelinjen hos jer, men vil koncentrere mig om at passe på mig selv lige for tiden.

Pas på hinanden og jer selv derude i blogland.

Når man er vild med fodbold........

 .......syntes jeg, ældste barnebarns fødselsdagsgave skulle have noget med fodbold at gøre.

Helle havde tilfældigvis noget fodboldstof liggende, som jeg gerne måtte sy af, og min første tanke var et dyne-pudebetræk til ham. Der var imidlertid ikke stof nok, så der skulle findes på noget andet.

Sebastian har længe ønsket sig et tæppe som han kunne hygge og putte med, så derfor lå ideen om et forboldtæppe lige til højrebenet. Til et lækkert tæppe hører også puder, så derfor har jeg syet 3 pudebetræk til hans sofa samt et lækkert tæppe i en god størrelse.

For at give puderne og tæppet lidt ekstra hygge-og putte-værdi, består den anden side af turkisfarvet fleece. Tæppet har jeg quiltet i fodboldternene, så der er lidt mere hold på det.

Som sædvanligt er jeg blevet overrasket over, hvor stort et arbejde det er at sy og især quilte sådan et tæppe, for ikke at tale om at sy skråbåndskanten på til sidst. Jeg har fået dyb respekt for alle de dygtige mennesker, der syr patchwork.....Jøsses, et arbejde det må være :-)

I fredags var vi oppe at fejre den 11-årige, og han blev vældig glad for gaven. Og vi nød en dejlig eftermiddag sammen med familien :-)

Helle havde lavet den flotteste kage til ham i form af en fodbold, og den så ikke kun flot ud, den smagte også bare HELT fantastisk. Helle har ikke prøvet at lave så mange kager med fondant før, men jeg synes hun er vældig god til det allerede :-)

En søndag, når den er bedst........

I søndags drog Helle og jeg til Krea-blog-træf på Cafe Tankefryd i Brande. Det var Tove, der havde arrangeret, og det på allerbedste måde.
Vi mødtes 17 kvinder fra nær og fjern, alle med et eller andet kreativt gen....og nøjjjjj hvor var det bare hyggeligt :-)
Tove havde lavet en gave til os alle: et stykke lækkert hjemmelavet sæbe. Vi kunne vælge mellem to forskellige slags, og jeg valgte et stykke hvor der er små stykker savsmuld i, som skrubber have-hænder blidt rene.
Aslaug havde hæklet en sød lille blomst til os alle, som jeg vil bruge som en lille broche. Tusind tak for gaverne, Tove og Aslaug, hvor var det flot at I havde overskud til at tænke på alle os.

Der blev spundet, hæklet, strikket, modelleret og snakket og grinet, så det var en hel fornøjelse. Vi kunne mæske os i den lækreste brunch med alverdens lækkerier, lavet af Dina fra cafeen. Ydermere havde Dina bagt en jordbærroulade til kaffen, der smagte som en drøm i himmerige! Mums siger jeg bare.
Jeg kan virkelig varmt anbefale et besøg i denne skønne café.

Personligt havde jeg glædet mig til at lære en del kvinder at kende, som jeg kun havde "talt" med igennem vores blogge. Hvor er det herligt at sige hej, præsentere sig med sit blognavn.....og så går snakken ellers, som havde man kendt hinanden IRL længe.

Især havde jeg set frem til at gense Eva Riis, som Susanne og jeg besøgte for 5 år siden, hvor vi ville skrive en artikel om hende og hendes nu afdøde mand Aage.
Aage Riis var iværksætter omkring den smukke Ejstrupholm-rok, og fik denne sat i produktion. Susanne og jeg fik dengang skrevet artiklen " Ejstrupholmrokken og dens historie", som Spindeforeneingens medlemmer har kunnet læse.
Det var et dejligt og glædeligt gensyn, og jeg er dybt taknemmelig over at det lod sig gøre :-)

                                         Eva og jeg med den smukke Ejstrupholm Rok

Der var også to personer, som viste stor interesse for rokkene. Den ene forelskede sig i at spinde på håndten på uldfestivallen i Saltum i år. Så meget, så der straks blev indkøbt en håndten og fiber. Hun havde også fundet vejen til Brande, og måtte selvfølgelig prøve at spinde på en rok......og var solgt på stedet :-) En anden ville også dét at spinde....og måtte også overgive sig til uldfibrene og rokkens lyksaligheder. Jamen, så bliver det ikke meget større.......2 nye spindere....fantastisk!
Selv min søde svigerdatter kunne ikke lade være med at vippe med foden, når hun satte sig i nærheden af os.....
Tove har lavet et fint indlæg på sin blog, hvor der også er god billedspam fra dagen.

I dag er indtrykkene ved at bundfælde sig hos mig, og ihhh hvor kan jeg leve højt på sådan en vellykket dag.

Kom maj, du søde milde.......

Hvor er det vidunderligt, at det endelig-endelig er blevet forår! Jeg nyder at komme i gang i haven igen, og at se hvor alting pibler op af jorden.

Jeg har sandelig også fået gang i min symaskine igen. Er lige blevet færdig med et sæt sengetøj til lille Astrid, som er vokset ud af sin juniorseng. Jøsses dog, hvor tiden den løber.....syntes ikke det er længe siden hun blev født!

Stoffet fandt jeg i en gammel kommode, som skulle istandsættes. Og som følge heraf, blev skufferne nødt til at blive tømt.....behøver jeg fortælle, at jeg fandt rigtig meget i dem, som jeg havde glemt alt om?
Bla. dette meget pigede lyserøde stof, med små ponyer og sølvglimmer på. Jeg købte stoffet for nogle år siden, hvor planen også var at sy sengetøj til en lille pige, jeg engang kendte. Det blev imidlertid ikke til noget, men så er det heldigt, at jeg har det sødeste lille barnebarn, der sikkert vil blive glad for lyserøde ponyer med sølvglimmer......(og Astrid HAR fortalt mig, at lyserød er hendes yndlingsfarve :-))
Så det lå jo lige til højrebenet, at jeg måtte sy noget til hendes fødselsdag om et par måneder.

På fredag drager jeg til Saltum Uldfestival sammen med en flok spinde-kvinder. Vi skal bemande Spindeforeningens stand, men det forhindrer os bestemt ikke til at skulle nørde totalt igennem med uld, fiber, garn, uld, rødvin, god mad, uld....altsammen krydret med masser af grin og humor. Og måske der falder en lille smule garn eller spindefiber ned i min taske, sådan helt tilfældigt ?

Behøver jeg nævne, at jeg glæder mig HELT VILDT?

Danmark på piller........

Forleden så jeg tilfældigvis den tv-udsendelse med ovennævnte titel på DR2. Og den udsendelse giver bestemt stof til eftertanke......rigtig meget endda.

Jeg har selv været nede i depressions-helvedet for 20-30 år siden. Det havde enorme omkostninger for mig og min familie. Jeg var så dårlig, så det kostede en indlæggelse på psykiatrisk afdeling i  6 måneder ( !)

Men så kom jeg også nogenlunde helskindet ud på den anden side. Takket være dygtige og kompetente sygeplejersker, læger,  OG især en fantastisk, empatisk og dygtig psykolog. Uden hende ville jeg ikke være her i dag..........!

På daværende tidspunkt, var det også virkelig nødvendigt med anti-depressiv medicin.......ingen tvivl om det overhovedet. Jeg gik til speciallæge-kontrol et par gange om året de næste 15 år ( efter eget ønske, og for at have et sikkerhedsnet under mig, så jeg ikke nogensinde igen skulle nå, at blive SÅ hundedårlig som dengang)

Hvad jeg ikke var klar over var,  at jeg selv skulle forholde mig meget kritisk til, hvor længe behandlingen med medicin skulle fortsætte. Jeg havde nok heller ikke overskuddet til at spørge kritisk ind til behandlingen, OG jeg havde jo en hverdag der fungerede rimeligt.

Så det var nemmest for mig, blindt at stole på, at speciallægerne vidste bedst. Og de mente, at det var en livsvarig behandling jeg skulle have! So be it.....

Nu har vi jo hørt igennem udsendelserne, at der er store bivirkninger ved behandling med SSRI- præparaterne. Jeg havde da også bivirkninger, endda mange. Men stillet op imod den daværende depression, ja, så lærte jeg at leve med dem, alternativet taget i betragtning.

Som årene gik, fik jeg en fornemmelse af, at befinde mig i en "middel grå-zone" rent følelsesmæssigt. Kunne godtnok både blive glad og ked, men aldrig sådan boblende glad, så man danser rundt af glæde.

Den fornemmelse begyndte jeg at savne rigtig meget, ligesom jeg også savnede følelser, som ømhed og nærhed.

For 2 1/2 år siden fik jeg så pludselig nogle epilepsi-lignende anfald, hvor jeg faldt bevidstløs om. Det resulterede i en masse undersøgelser af både medicinsk og neurologisk karakter OG en besked om, at jeg ikke måtte køre bil mere foreløbig! 

Sådan en besked var rigtig svær for mig at håndtere, for det griber VOLDSOMT ind i ens personlige frihed. Det er absolut ikke rart, at være afhængig af andre.....selv om mine veninder, har været rigtig søde til at tage mig med, når jeg har haft brug for kørelejlighed.

Den neurologiske udredning viste et  unormalt forhøjet hormontal, som dannes i hypofysen i hjernen. En ældre læge havde set det en enkelt gang før, og mistænkte den 20 år lange behandling med antidepressive piller, som værende en evt årsag til anfaldene.

Lige dér, besluttede jeg mig for at forsøge at trappe ud af medicinen! Vel vidende, at det ville blive meget, meget svært, på grund af de enormt ubehagelige ophørs-symptomer man får. ( Jeg havde prøvet nogle år inden, men måtte opgive, og tage medicinen igen på grund af abstinenserne)!

Den 1. januar i år begyndte jeg så på projekt udtrapning af den sidste lille dosis medicin, jeg efterhånden havde kunnet nøjes med. 

Jeg fik rigtig meget hjælp af en spindeveninde, der kunne give NADA øreakupunktur, og samtidig havde jeg forberedt mig mentalt på, at det ville blive svært og rigtig ubehageligt.

Men jeg fik NADA hver anden dag og følte, at jeg fik en fantastisk hjælp og omsorg af min veninde.

Og det var både hårdt og slemt. Voldsom svimmelhed, massive stød-lignede fornemmelser i hjernen, grådlabil og psykisk ustabilitet blev min hverdag. MEN ved hjælp af NADA,  og en fantastisk omsorg fra min mand og mine nærmeste veninder, så er jeg ved målet. Jeg må indrømme, at NADA har taget toppen af de værste symptomer, og givet mig en form for ro. Yderligere har NADA også hjulpet mig til at få en god nattesøvn igen. Jeg var ellers ret skeptisk, men var parat til at prøve hvad som helst, der kunne hjælpe mig ud af medicinen.

For 14 dage siden tog jeg den sidste medicin! Jeg har været lidt obs på om jeg fik et tilbagefald rent psykisk ( rebound effekt), men det er gået over al forventning.

I dag sidder jeg med en følelse af, at have vundet en af de største kampe i mit liv! Jeg er ved at få mit" jeg" og mit følelsesliv tilbage igen, og er dybt taknemmelig over, at jeg tog beslutningen om at tage ansvar for mig selv. 

Jeg skal lige vænne mig til, at have nogle følesesmæssige rutsje-ture, men det kan være meget befriende også.

Mit forhøjede hormontal er langsomt på vej ned, og jeg har ikke haft et epileptisk anfald i et år nu. Det synes jeg kan give lidt stof til eftertanke.

Jeg får stadig NADA behandling ca 2 gange om ugen, fordi jeg stadig lider af svimmelhed og stødfornemmelser især sidst på dagen. Men den behandlingsform kan jeg snildt leve med.....og der er ingen bibirkninger!

Når alt dette er fortalt, så vil jeg også påpege og understrege, at for rigtig mange er det nødvendigt med behandling med antidepressiv medicin.  Det var det også for mig dengang, da jeg blev syg, og det er godt, at der findes midle,r der kan gøre livet udholdeligt  når man har en depression!  Det hersker der slet ingen tvivl om i min verden. 

Dog er det nødvendigt, at man indimellem spørger kritisk ind til behandlings formen, og især hvor længe man skal blive ved, OG hvordan man kommer ud af det igen, når tiden er inde!  

Puha.......det var en længere smøre.....havde bare lige behov for, at fortælle MIN oplevelse af at have været på antidepressiv medicin i over 20 år.

Genbrug af kinder-æg

I forbindelse med at jeg hæklede de små kanin-æggevarmere til mine børnebørn, faldt jeg over disse søde små hæklede dyr herfra.
Og eftersom Astrid fandt nogle påskeæg ude i haven, deriblandt nogle  kinder-æg, ja.....så måtte jeg jo lige prøve at lave dem.
Det blev til disse 3, som Astrid fik med hjem. Og hun blev virkelig begejstret og glad for dem.
Den første jeg lavede var den lyserøde med de sorte pletter, fordi Astrid gerne ville have en lyserød mariehøne. jeg glemte bare at hækle hovedet i en sort farve, så det blev til en lyserød Astridmariehøne :-D

Og så måtte jeg jo også lige prøve at hækle den i de rigtige farver, samt en lille bi.

Det er et supernemt og overskueligt lille projekt, og anvendelsesmulighederne er mange, idet der kan gemmes mange små ting i maven på dem. Feks mønter til indkøbsvogne, maskemarkører, tandstikker eller måske en lille hemmelighed????

Så hvis I tilfældigvis har nogle af de gule plastikdimser fra kinder-æg til overs, så aftager jeg rigtig gerne. de små dyr er nemlig ret vanedannende at hækle :-D

En lille påske-kanin....

.....eller to, er klar til at drage ud i verden.

Jeg har begået et par små æggevarmer-kaniner til mine børnebørn, som de skal have til påske :-)
De er hæklet efter mønster herfra, men jeg har brugt bomuldsgarn i stedet for lamauld. Vores garnbutik i Sønderborg havde ikke det gode lamauld, og jeg kunne ikke nå at skrive efter det på nettet......så jeg tog chancen og brugte almindelig bomuld i stedet.
Og de er da blevet helt søde alligevel.
I stedet for en pompom til hale har jeg hæklet en lille hale-kugle.

Nu skal de bare pakkes ind og "varme" et kinder-æg,  og mon så ikke de gør lykke i fremtiden som æggevarmer på Astrid og Sebastians blødkogte æg søndag morgener?

I disse dage har vi besøg af Astrid med mor og far, og fra pålidelig påskehare-kilde, har jeg hørt at den vil hoppe vejen forbi Nybøl i de meget tidlige morgentimer i morgen ........
......så kender jeg en lille pige, der skal ud at lede efter påskeæg sammen med sine bedsteforældre :-)

Sebastian er på påskeferie, men jeg er sikker på at påskeharen heller ikke glemmer ham :-)))

Rigtig god påske til jer derude i blogland

Rokketræf med festligt islæt

I går fyldte jeg år. Og selvom det var på en søndag , hvor man kunne have fyldt huset med familien fra hver sin ende af landet, så blev det ikke sådan.
Jeg havde jo lige været ovre ved datter og svigersøn, og næste weekend vil vi være at finde i det midtjydske, hvor vi skal passe vores dejlige børnebørn. Og med de benzin- og bropriser der er i dagens Danmark, kører man ikke bare lige 2-300 km til kaffeslaberas.

Men det betød bestemt ikke, at jeg ikke blev fejret på behørig vis. Slet ikke.

Min søde mand havde sørget for det hyggeligste morgenbord med gaver, lys og flag, hvorefter jeg blev kørt til Rinkenæs Efterskole, hvor årets Rokketræf fandt sted.
Dér havde jeg valgt at tilbringe dagen sammen med alle mine skønne rokke-venner. Og det blev en forrygende dag. Jeg ELSKER at være til spinde-komsammen. Det netværk der findes blandt os spindere, er simpelthen bare ubeskriveligt dejligt. Der bliver uddelt knus og kram, der er gensynsglæde, der er inspiration i massevis og der bliver snakket og grinet i overflod :-)

Til frokosten blev jeg overrasket, da alle pludselig stemte i med en fødselsdags-sang til mig. Behøver jeg at fortælle at mit hjerte boblede af glæde og jeg blev helt rørt.

Bedsteveninden havde en dejlig gør-det-selv-gave med til mig, i form af fiber og garn i min yndlingsfarve, som vil blive omsat til et Camomille-sjal i nær fremtid, når jeg har fået spundet ulden.Tusind tak for den lækre gave, kæreste Susanne.
Jeg fik også de kæreste små påskekyllinger af en anden god spindeven, så jeg synes jeg er meget heldig.

Min dejlige mand havde også bagt en fødselsdagskage til mig, og sørget for aftensmaden i form af en dejlig middag i Gnomen-keller i Flensborg. Sikke en skøn skøn dag.

Tak til alle, som var med til at gøre dagen festlig for mig. Det gælder også alle de, der sendte hilsener på FB og i form af dejlige opringninger :-)

Jeg føler mig uendelig glad og kan leve højt på det i lang tid endnu.

Det er forår derude....

Sikke en dejlig forårsdag, vi har haft i dag.
Det giver da ny energi og en masse lyst til diverse projekter, hvilket jeg bestemt hilser velkomment.

I den forløbne uge har jeg været i København for at besøge datter og svigersøn, hvilket har resulteret i knap så meget aktivitet herinde.
Jeg havde sådan et "automat-strikketøj" med, som jeg ikke skulle tænke nærmere over....bare strikke derudad med glatstrik på rundpind. Meget velegnet til en lang togtur både derover og hjemad, men med en god lydbog i ørerne, så får man alligevel strikket en del ( selvom det faktisk er ret kedeligt med sådan noget automat-lige-ud-ad-landevejen-strik).

Mit automatstrik for tiden er Still Light Tunic, fundet på Ravelry. Jeg strikker den i Fru Jensen's uld/silke som jeg købte sidst, jeg var i det midt-jydske for at passe børnebørn. Billeder kommer senere, når jeg er nået lidt længere.

Inden jeg tog til hovedstaden, havde jeg også gang i rokken igen. Spindeprojektet lige nu er garn til en  trøje fra Garngalleriet, strikket i modulstrik.
Jeg hjembragte 200 gram BFL fibre (fra Spindeforeningens nyligt afholdte generalforsamling ) i de smukkeste farver, frembragt af Birthe P's hånd. De første 100 gram er allerede spundet og navaho-tvundet til et smukt 3-trådet garn, hvor farvesekvenserne er bibeholdt. Uhhhh....der er altså ikke noget bedre end at få fingre i nye fibre, selvom manden min nok vil påstå, at huset er så RIGELIGT forsynet med fiberisolation.

Jeg satser på at jeg i næste uge kan få de næste 100 gram færdig, så jeg kan komme videre i overvejelserne om, hvilken farve ærmerne og evt ryggen skal have. Jeg tror det skal være ensfarvet, for at det ikke skal blive alt for uroligt.......... og jeg vil helst ikke være for urolig......:-P

Stille dage ........

Der har været lidt stille her på matriklen. Både manden i mit liv og jeg har ligget underdrejet af influenza, ligesom mange andre.
Nu mangler vi bare "lige", at genfinde vores sædvanlige kræfter og lysten til at være aktive igen. Især har løbetræningen været på stand-by, men jeg håber at der snart er overskud nok til at prøve at jogge en lille tur. Nøjjjjjj, hvor vi dog mangler lidt forår og solskin.......

Mens infektionen rasede i kroppen, var det bedst at sidde stille og fifle lidt med strikkepindende eller trampe lidt på rokken. Det er der (næsten) kommet et par strømper ud af, i en meget speciel strikketeknik kaldet nevercont, hvor det strikkede ligner noget kurveflet. Det er en sjov måde at strikke på, men ret tids-og tålmodighedskrævende.
Jeg skulle lige have teknikken opfrisket igen, efter den havde ligget i dvale i en del år. Men nu er den støvet af og genfundet :-) Strømperne bliver en gave, til en person jeg holder meget af.

Jeg har også fået spundet og tvundet 100 gram uld. Jeg har tidligere haft lidt problemer med, at jeg fik spundet mit garn lige fast nok, men denne gang er det lykkedes mig, at få garnet gjort væsentligt mere luftigt ved at bruge en lidt anden spindeteknik. Jeg har brugt en tillempet form for Long-draw( også kaldet langt bagudtræk) som tillader at der kommer mere luft i det spundne garn. Når man spinder "normalt" med at trække små længder fiber ud og lader snoningen komme ind, presser man nærmest luften ud af tråden.
Ok, det var lidt spinde-fagsnak, men forskellen i de to spindeteknikker kan tydeligt ses på billedet. Det er det samme uld , der er brugt til begge fed, kun spindemåden er forskellig.

I dag har jeg så fået ryddet op i mit garnlager. For en uge siden blev jeg opmærksom på en ung pige i een af de FB-grupper jeg er med i.
Hun skulle starte et projekt op i Syd-Afrika, som led i en 3 måneders praktik i forbindelse med hendes uddannelse. Hun efterlyste donationer af gamle strikkepinde og evt garn, så udsatte unge kunne lære at strikke og derefter sælge deres håndarbejde, for derigennem at skaffe sig en levevej.
Sådan et projekt vil jeg rigtig gerne støtte,og jeg havde RIGELIGT med lager...... så denne pakke er klar til at blive sendt afsted til Frederikshavn, for at kunne gøre gavn i Syd-Afrika.

Håber at I må få en dejlig dag derude i blog-land.

Glæder

Det er så dejligt at kunne glæde sig over selv små ting. Og det er ligesom nødvendigt og vigtigt for mig, at  være bevidst om de små daglige glæder,  hér i den lidt mørke tid.

Jeg har været i Midtjylland for at passe mine børnebørn, og DET er noget jeg værdsætter allerhøjest :-) I 5 dage har jeg kunnet følge med i deres hverdag med skole og børnehave, og jeg har stor-nydt det! Desværre blev Astrid syg, men det gik også...dét gav ligesom anledning til lidt flere kram og putten sig ved farmor, mens tegnefilm på Disney Junior gik på repeat. Og heldigvis blev hun hurtigt rask igen.

Jeg hyggede også med Sebastian, vi bagte kage og tegnede fine tegninger til mor. Der blev lavet flotte perle-kreationer, og i sådanne krea-stunder får man et godt indblik i, hvad der rører sig i en ti-årig. Sikke en gave :-)

I går var jeg så draget til Fyn i det dejligste selskab. Vi skulle til en af årets højdepunkter i verdens bedste forening, nemlig generalforsamlingen. Det er simpelthen en dag fyldt med inspiration, lækre fibre, samvær med mange andre spinde-gale(glade), gensyns-knus, udsyn til masser af smukke rokke, lækker forplejning, grin og masser af snak.
Efter sådan en dag, er jeg dybt taknemmelig over, at være medlem af sådan en skøn forening. Vores bestyrelse gør et kæmpearbejde med, at gøre dagen supergod for alle, og det lykkedes til fulde.
Som vores formand Pia Aaes, sagde i sin formandstale: "Der er ikke mange foreninger, der kan prale med at en trediedel af medlemmerne tropper op, hver gang der er GF".
Som Kis skriver på sin blog, så føler vi os nærmest som en stor familie.
Og det er da en glæde, der er til at tage og føle på :-))))

Nu kan hverdagens små fortrædeligheder bare komme an....jeg lever stadig højt på den sidste uges glæder.

Lidt nyt fra spindefronten

Jeg har været lidt aktiv ved rokken i den sidste tid. Det er så dejligt afstressende, og jeg har virkelig brug for lidt mindfullness i denne tid. Så er det jo bare så herligt, at jeg kan sætte mig ved rokken......for dét giver virkelig ro i sindet.

Det er da blevet til godt 1oo gram 2-trådet moskus-uld og 70 gram  blandet uld af henholdsvis mørkebrun yakuld og merino/silke. Jeg spandt 1 tråd af hver og tvandt dem sammen til et 2-trådet garn.

Moskusulden er jo det ypperste luksusuld man kan opdrive og blødheden kan ikke beskrives. Og så er det noget så vidunderligt at strikke af, og det er lækkert lækkert varmt at have på. I skrivende stund hænger der et lille sjal til tørre, netop strikket i moskus.
Bedsteveninden spinder og strikker enormt meget i moskus, og efter jul dikterede hun at jeg SKULLE i gang med at strikke noget i moskus ( smiler)......og så måtte jeg hellere det *GGG*

Indrømmet....indimellem skal jeg have et spark for at komme i gang, og det leverede Susanne så på kærlig vis, hvilket jeg er rigtig glad for i dag.

Det andet fed er meget smukt i farven, der er et lækkert farvespil som kommer fra merino/silken som jeg købte på  messe i efteråret ved Kajoli's stand. 

Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal strikke af det, men det er jo altid skønt at have en lager-kasse med luksusgarn, lige klar til brug, når inspirationen pludselig er der

Det minder da lidt om forår

Farven altså......på min netop færdigstrikkede poncho.

Indrømmet, farven er måske ikke helt som den skal være, synes det er svært at fotografere farver, så de ligner, om aftenen.
Men det var lige nu, hvor jeg havde skyllet ponchoen op, at jeg havde tid til at blogge.....og så er det om at smede mens jernet er varmt, i hvert tilfælde når det drejer sig om mig.

Jeg fik ideen til denne strik-sag i sommer, hvor en kær spindeven havde strikket en lignende poncho. Dog er min udgave en fri fortolkning af hendes. Ikke så lang og med en ekstra blonde strikket på til sidst.
Ponchoen er en top-down model og blonde- designet er tyvstjålet fra Camomille-sjalet :-)

Garnet er bare SÅ blødt og lækkert. Det er et 2- trådet BFL uldgarn, farvet og spundet af mig for lang tid siden. Farven er helt lys, sart grøn som jeg er rigtig glad for.
Jeg har strikket ponchoen på forholdsvis tykke pinde, trods dét at garnet er tyndt. Det giver et let og luftigt udtryk, lige perfekt til en kort sag at trække over skuldrene om aftenen, når man sidder og spinder eller strikker. Min model går mig til taljen, hvilket gør at jeg kan arbejde frit med hænderne uden at noget blafrer generende om hænderne på mig.

Uhhhh, jeg glæder mig til at tage den i brug :-)