I går fyldte jeg år. Og selvom det var på en søndag , hvor man kunne have fyldt huset med familien fra hver sin ende af landet, så blev det ikke sådan.
Jeg havde jo lige været ovre ved datter og svigersøn, og næste weekend vil vi være at finde i det midtjydske, hvor vi skal passe vores dejlige børnebørn. Og med de benzin- og bropriser der er i dagens Danmark, kører man ikke bare lige 2-300 km til kaffeslaberas.
Men det betød bestemt ikke, at jeg ikke blev fejret på behørig vis. Slet ikke.
Min søde mand havde sørget for det hyggeligste morgenbord med gaver, lys og flag, hvorefter jeg blev kørt til Rinkenæs Efterskole, hvor årets Rokketræf fandt sted.
Dér havde jeg valgt at tilbringe dagen sammen med alle mine skønne rokke-venner. Og det blev en forrygende dag. Jeg ELSKER at være til spinde-komsammen. Det netværk der findes blandt os spindere, er simpelthen bare ubeskriveligt dejligt. Der bliver uddelt knus og kram, der er gensynsglæde, der er inspiration i massevis og der bliver snakket og grinet i overflod :-)
Til frokosten blev jeg overrasket, da alle pludselig stemte i med en fødselsdags-sang til mig. Behøver jeg at fortælle at mit hjerte boblede af glæde og jeg blev helt rørt.
Bedsteveninden havde en dejlig gør-det-selv-gave med til mig, i form af fiber og garn i min yndlingsfarve, som vil blive omsat til et Camomille-sjal i nær fremtid, når jeg har fået spundet ulden.Tusind tak for den lækre gave, kæreste Susanne.
Jeg fik også de kæreste små påskekyllinger af en anden god spindeven, så jeg synes jeg er meget heldig.
Min dejlige mand havde også bagt en fødselsdagskage til mig, og sørget for aftensmaden i form af en dejlig middag i Gnomen-keller i Flensborg. Sikke en skøn skøn dag.
Tak til alle, som var med til at gøre dagen festlig for mig. Det gælder også alle de, der sendte hilsener på FB og i form af dejlige opringninger :-)
Jeg føler mig uendelig glad og kan leve højt på det i lang tid endnu.

Og du har da så rigeligt fortjent al opmærksomheden, endnu engang til lykke med dagen og gode ønsker til dig i året der kommer .0)
SvarSletTak for det,søde Sus. Skønt at se dig igen :-)
SletTillykke med dagen ;)
SvarSletSikke en dejlig måde at fejre den på.
Yt
Mange tak, Yt. Det var den dejligste måde at fejre på :-)
SletSikke en skøn dag du har haft :-)
SvarSletNu er jeg da endnu mere misundelig over ikke at have været med til Rokketræf.
Jamen vi manglede da også dig, Kis. Men du har sikkert også haft en dejlig dag, er jeg sikker på ;-)
SletKnus