Store vaskedag

For nogen tid siden købte jeg noget råuld fra en spindeveninde, som har en masse får gående. Som spinder er hun jo også interesseret i ulden fra bæsterne, så derfor var ulden velklippet og fint sorteret. Det kan ellers være et stort arbejde sådan at sortere en fåreham.

Men jeg er én af de spindere, der ikke ynder at spinde uld med tonsvis af lanolin i. Jeg kan godt lide at ulden er vasket inden den kommer i min kartemaskine ( så holder kartemaskinen også længere).
Derfor stod dagen i går i uld-storvaskens tegn.

En balje blev fyldt med varmt vand ( så varmt så man lige kan holde ud at have hænderne i et øjeblik)  og tilsat et par store spiseskefulde Hexafosfat, samt et STORT skvæt flydende opvaskemiddel. I med ulden, og så gælder det ellers om at holde nallerne væk, så hele baduljen ikke filter!

Jeg lod det stå nogle timer, hvorefter ulden blev skyllet i 2 hold vand. En lille tur i vaskemaskinens centrifuge i et vaskenet, og det var klar til at blive spredt ud på det lune badeværelses gulv til tørring.

Fåret er en blanding af en Gotlænder og et Finuldsfår, og ulden er superlækker og dejlig blød. Skøn at arbejde med, og garnet bliver dejlig luftigt.
Jeg kan forestille mig et garnet  vil egne sig fint til et hue-hals-kluds-sæt i dobbelt-strik, med angora som det andet garn. Nu må vi se. Foreløbig skal det lige spindes færdigt, og vejret indbyder da heller ikke til andet end spind og strik ;-)

(U)hyggen breder sig

For tiden synes jeg det er sjovt at prøve nye udfordringer. Det er rigtig lang tid siden jeg synes jeg har haft overskud til dét.

Somme tider er det mere enkelt at lave de " sikre" håndarbejder, dem, som man ved lykkes og som ikke kræver den store hjerneaktivitet. Sådan har jeg haft det rigtig, rigtig længe.

Det hænger nok sammen med, at jeg, (som så mange andre) gerne vil rigtig mange ting. Da jeg for år siden måtte slippe arbejdsmarkedet, gik jeg lidt i panik og involverede mig i rigtig meget. For jeg ville i hvert fald ikke sidde derhjemme og gå i frø!

Dét har faktisk de sidste år givet mig en snigende form for stress, som jeg ikke rigtig opdagede, og givet mig en form for epilepsi. Jeg fik mit første epileptiske anfald med bevidstløshed for 2 år siden og har siden haft dem med jævnlige mellemrum. 

Efter talrige og omfattende undersøgelser på diverse hospitaler de sidste 2 år, er jeg nu under udredning for epilepsi. Dog har jeg ikke fået endeligt svar  på mine undersøgelser trods en udredningstid på 6 måneder! Sygehussystemet i Sønderjylland er godt nok svære at danse med!!!!

Men efter at have fået forbud mod at køre bil for ½ år siden, er jeg nærmest blevet tvunget til, at have en roligere livsførelse. Og jeg har ikke haft anfald siden Maj måned. 

Dét giver ligesom stof til eftertanke og sætter tingene i perspektiv.

Ingen tvivl om, at det var meget svært for mig at acceptere tingenes tilstand, men jeg VILLLE prøve at finde ro og livskvalitet i min nye situation. Så jeg fik investeret i en god cykel og bruger den flittigt og gerne. 

Så udover at have fået en bedre kondition er jeg også ved at finde ro i at være meget hjemme og faktisk lytte til min krop. Dét har så igen givet mig det overskud, der skal til, for at finde nye håndarbejdsmæssige udfordringer.

Tja....det er bare om at finde de positive ting i enhver situation, og prøve at glæde sig over dem.

Den håndarbejdsmæssige udfordring lige nu er dobbeltstrik. Jeg fandt en sej hue, som jeg ville strikke til mit 10 årige barnebarn. Kittet blev bestil hjem, og med You Tube video'er som min bedste læremester, knækkede jeg koden til dobbelt strik på rundpind efter diverse forsøg.

Jeg må sige, at det nederste mønster har krævet totalt ro omkring mig, det var bare at holde tungen lige i munden! Men jeg er ikke vant til mønsterstrik, måske det så ville være lettere. Der er blevet pillet en del op før jeg med et lettelsens suk endelig var færdig med mønsteret. 

Fra nu af er det kun stribemønster, og det er bare hyggeligt at strikke. Huen bliver en julegave, og det gør det ekstra hyggeligt, synes jeg.

Men jeg er blevet lidt tændt af dobbelt strik. Synes det er rigtig sjovt, og tiden flyver i hvert fald afsted.

I øvrigt har designeren rigtig mange søde og smukke strikmodeller.

Mønsteret man får tilsendt er grundigt gennemarbejdet og leveres som et lækkert hæfte med laminerede sider, spiralryg og plads til egne noter. Jeg var rigtig imponeret, for mønstre er normalt bare et stykke papir. Så jeg kan varmt anbefale at man kigger forbi Knit von Kamstrup.

Jeg er blevet omvendt.....

Jeg var ( som så mange andre krea-interesserede) til messe i Fredericia for et par uger siden med en strikkeveninde. Vi havde taget toget fra det sønderjydske og nød alle de mange dejlige stande. Som regel køber jeg ikke det vilde, men lader mig blot inspirere.

Men pludselig kom vi til en stand, hvor der var sokkestrikning på programmet. Jamen jeg har strikket sokker i mange år uden nogen som helst problemer af nogen art...so what's the deal?

Jo, her blev der strikket to sokker ad gangen og det endda på en stor rundpind! Se...det var lige hér jeg lod mig begejstre. Det var s.. da smart, syntes fruen, der ikke havde haft problemer med de almindelige strømpepinde. 

Så der blev investeret i bog og rundpind, og hjemkommet gav jeg det en chance. Og SÅ blev  jeg omvendt...fra at være passioneret sokkestrikker på strømpepinde, til at ELSKE den nye måde med at strikke to sokker ad gangen fra tåen og op på en rundpind. Det er jo pære-let og meget, meget nemmere. Og så er der den sidegevinst, at når sidste maske er lukket af, så er man færdig med begge sokker :-)

Har lige strikket 2 par til yngste barnebarn, og på trods af selvstribende garn er de blevet helt ens, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Jeg har allerede et nyt par på pindende, og er rigtig glad i min nye omvendte verden.

Normalt synes jeg ikke det er ret spændende med sokke billeder på en blog, men jeg bliver nødt til at dele min glæde med jer. Og undskyld den dårlige billedkvalitet, men mobilos er ikke så god mere, og var det eneste kamera jeg lige pt kan opdrive.