I dukkeværkstedet

En regnvejrsdag er ikke særlig inspirerende, og da slet ikke for mig.....jeg er ikke så god til dage hvor der er overskyet og mørkt i vejret.

Men så var det at dukke Anna lige hviskede i mit øre, at hun godt kunne tænke sig en bror til at lege med. Og vel at mærke en dreng på hendes egen alder, og ikke sådan et lille puslingebarn.
Dét kan en dukkemager med stort hjerte for søde dukkebørn altså ikke overhøre.....heller ikke mig!

I går eftermiddags gik jeg så i gang med velduftende, vasket og kartet råuld, tubegaze, snor og økologisk bomuldstricot og fik formet dukkehovedet.

Denne gang lagde jeg kræfter i og strammede så meget til som muligt mens jeg formede hovedet, og resultatet er blevet rigtig godt synes jeg.

I formiddags fik jeg så syet arme, ben og krop, så de nu ligger klar til at blive stoppet ud med råulden.
Og der skal stoppes med stort S, for at få et fast og godt og holdbart resultat.

Det er første gang, at jeg har syet kroppen og lemmer i et lidt mere formfast materiale, hvor jeg stadig har brugt den meget bløde og fine tricot til ansigtet.
Efter Wenche's anbefaling skulle dukken blive mere holdbar og holde sig pænere i brug/leg. Og det synes jeg bestemt giver mening. For dukkerne skal da helst leges rigtig meget med :-)

Så nu er jeg spændt på resultatet af stoppe-processen senere i dag.

Men først er der lige dømt lidt strikke-tid. Er nemlig i gang med et forsøg på, at koge et kendt og elsket baby-undertrøjemønster ned i dukkestørrelse. men herom en anden gang.

Ha' en dejlig dag derude i blog-land :-)