Emil fra Lønneberg......

kunne han godt være. 

Men faktisk er det altså Emil fra Langballe der sidder her og ser både sød og fræk ud!

Man er ikke i tvivl om at det er en dreng......vel?

I går fik han både kasket og en T-shirt, så dermed synes jeg han er præsentabel nok til at blive vist frem.

Forleden var jeg til spindeaften i vores lille private spindeklub, som har eksisteret i næsten 6 år, tror jeg. Vi er 5 spindeglade, der på skift mødes hos hinanden en gang om måneden. Vi startede som klub længe før, der var noget der hed Spindeforeningen. Bare fordi vi alle va r-og er- passioneret til vores håndværk.

Nåmen, dér havde jeg både dukke Anna, Puslingen og lille frække Emil med, så der kunne røres og a'es og hilses på.

Især én i gruppen faldt pladask for de vidunderlige dukker. Så jeg tror, der er grundlag for at give den gas med dukkemageriet, og så ellers lære fra sig hernede i det sønderborgsk.

I næste måned er der Grib Garnet strikkefestival i Silkeborg. Bedsteveninden og jeg har tilmeldt os en workshop i teknikkerne i, at strikke de fantastisk smukke Shetlandssjaler.

Det er jo lace-strik (eller kniplingsstrik på dansk )med smukke hulmønstre strikket i tyndt, tyndt garn, som så bagefter spændes ud, så mønsteret åbner sig og derved kommer til sin ret.

Susanne syntes det kunne være sjovt at prøve at spinde et 2-trådet garn netop så tyndt, som det bliver brugt i de kendte sjaler. Så hun gik i krig med håndtenen og kort efter fulgte jeg trop.

Vi endte begge op med et garn der havde løbelængde på ca 800 m/ 100 gram. Det er pænt tyndt.

Jeg fandt så noget shetlandsuldfiber frem fra gemmerne, og ville så prøve at spinde det på min rok.

Det er netop blevet færdigt, så jeg nu har 30 gram lace-garn med ca samme løbelængde.

Jeg er ok tilfreds med garnet, men vil gerne prøve at spinde noget lace-garn i en blødere uldfiber.

Så jeg må i gemmerne og finde nogle luksusfibre frem, og så ellers øve mig.