Terapi strik

For et par uger siden måtte jeg lige en tur ned med flaget!

Ikke at dette skal være en blog, hvor der sættes fokus på sygdomme og dårligdom, men dét er nu engang også en del af mit liv, og har været det i rigtig mange år.

Det er en ok del af min hverdag, men det går rigtig galt, når jeg får involveret mig i for mange tiltag.
Men det er jo en svær balance, når man som jeg, brænder for rigtig meget og samtidig har et stort omsorgsgén.

Når jeg så ryger i fælden, er det fantastisk at have en hobby som virker helbredende. Hvor heldig er man så lige?
Jeg har siddet og strikket terapeutisk strik, hvilket vil sige strik, man ikke skal tænke for meget til, men som alligevel lige præcis kan fastholde interessen til at blive ved.

Jeg fandt noget håndspundet merinould frem fra gemmerne ( spundet i min meget tidlige spindekarriere), et egnet projekt ( Feather and Fan Shawl fra bogen Folk Shawls af Cheryl Oberle) og slog så 7 masker op og begyndte på "terapien".
Retstrik kørte bare automatisk, mine elskede Knit Pro pinde sørgede for strikkevelvære, jeg tvang mig selv til at strikke MEGET langsomt så mine skuldre også forblev i deres naturlige niveau og ikke fløj op om ørerne.
Således tog den ene maske den anden, time for time, dag for dag, mens jeg fik ryddet op i min indre tilværelse :-)
Nu er jeg nået til påfuglemønsteret, og dér skal jeg da kun tælle til 6, og det tror jeg lige jeg kan klare:-)

Rokken er også blevet motioneret i strikkepauserne. Dét er ligeså afslappende og meditativt som at strikke enkelt strik.

Jeg føler mig meget heldig at have med fiber og garn, strik og spind at gøre.
Og så lige en meget, meget dejlig ægtefælle, som altid er klar med lige et knus til.

I dag skal jeg lige have overstået en undersøgelse på hjertemedicinsk amb. på OUH. Så er jeg vist påny klar til nye udfordringer.....men ikke for meget ad gangen!