Godt nytår

Velkommen til min nye blog, og godt nytår til alle der læser med her.

Min eksisterende blog har lidt en stille død, grundet tidnød og manglende overskud. Den vil blive fjernet helt efter nogle uger. Jeg har egentlig i et stykke tid villet oprette et nyt sted, hvor jeg kan vise mine kreative udfoldelser. Jeg er jo stadig vild med at spinde og strikke, og dét kunne jeg ikke leve uden.

Men udover dét, er jeg sidste år begyndt at fremstille stofdukker, inspireret af Waldorfdukkerne. Det er dukker fremstillet af meget enkle materialer. De er syet af 100% bomuldstricot, fyldet er af 100% vasket og kartet fåreuld, håret er syet eller hæklet af ren uld eller mohair, øjne og mund er broderet på med DMC’s brodérgarn og kindernes farve er af bivoks uden belastende farvestoffer.
Så det er dukker fremstillet af naturlige rå-materialer, og det kan jeg godt lide. Ikke at jeg er øko-frelst på nogen måde, slet ikke. Men i disse tider hvor rigtig meget er syntetisk synes jeg da at det er en gevinst at kunne lave noget så sødt som dukker ud af naturlige og simple materialer.
Som spinder har jeg jo ulden liggende i rå mængder, garn ligger også i lag i mine gemmer, og jeg har været ”stofmisbruger” i mange år, fordi jeg har syet tøj til både børnene og mig selv i mange år. Så det var egentlig bare at gå i gang med at lave en dukke.

Min første dukke blev syet i februar sidste år. Som eneste hjælp havde jeg lånt bogen ” Die Waldorfpuppe” af Karin Neuschütz. Dukken blev kaldt Ida, fordi den mindede mig om min veninde Susanne’s barnebarn, lille Ida .
 Da Ida var syet, var der nogle af mine andre veninder, der gerne ville forære deres børnebørn en dukke. Og dermed var min nye hobby en realitet. For hver dukke jeg lavede, blev jeg simpelthen mere afhængig af at arbejde med dem. Finde forbedrede metoder til fyldning af kroppen, fremstilling af hårparykken osv.

Til jul lavede jeg så en dukke til mit lille barnebarn på 2½ år. Jeg syede nærmest dag og nat, og i hvert sting blev der tilført så mange kærlige tanker, at jeg glædede mig selv, som aldrig før, til juleaften. Sammen med dukken, fik hun en lille kuffert med dukketøj, ekstra bleer og en sutteflaske. Det var en uovertruffen glæde at se hende pakke den op og glæde sig over den. Dét var det hele værd.

Ja, det var så historien om, hvordan jeg fik en ny kreativ passion. Nu gælder det nye små dukker, for jeg kan slet ikke lade være med at fremstille de små pus  Her er nogle billeder af nogle mine dukker indtil nu :